Om os

Om os

Tandlæge Lee ApS i Sorø har eksisteret siden sommeren 2011, dels som almindelig tandlægeklinik men også som henvisningsklinik for kirurgi.

På klinikken tilbyder vi alle former for tandbehandling. Derudover er vi glade for at kunne tilbyde næsten alle behandlinger inden for dentoalveolær kirurgi for såvel egne patienter som for patienter henvist fra andre kollegaer.

Vi har et tæt samarbejde med specialtandlæger i tandregulering samt med en narkoselæge som er tilknyttet klinikken i det omfang der er behov for det. 

Om klinikken

Klinikken er en moderne indrettet tandklinik i en gammel charmerende herskabsvilla.

Bygningen har oprindeligt været anvendt til beboelse og er siden blevet brugt til erhverv.

Vi byder velkommen i nyrenoverede lokaler, hvor klinikkerne er indrettet med respekt for den eksisterende gamle byggestil.

Klinikkerne er opført med helt nyt og moderne udstyr. Klinikken er ligeledes udstyret med handicaplift og handicaptoilet.

Vores team

Vores behandlerteam har samarbejdet i mange år. Vi har stor faglig tillid til hinanden, og du vil derfor opleve en rolig, professionel og tryg atmosfære hos os.

Vi lægger stor vægt på, at patienterne føler sig godt tilpas, og at der er god tid til den enkelte.

Behandlingerne udføres i henhold til de seneste videnskabelige undersøgelser, som vi løbende holder os opdateret i via videnskabelig litteratur og efteruddannelse.

Kristian Lee

Kristian Lee

Tandlæge og klinikejer
Kristian er uddannet på Københavns Tandlægeskole i 2004 og har siden da arbejdet i privat praksis. Sideløbende har Kristian arbejdet som klinisk underviser på Københavns Tandlægeskole på Afd. For Oral Diagnostik(Hovedvisitationen), Afd. for Protetik samt Afd. for Tand, Mund, og Kæbekirurgi.

Kristian udfører primært dentoalveolær kirurgi (bl.a. fjernelse af visdomstænder, rodspidsoperationer, implantater mm.), men laver i øvrigt alle former for almindelig tandbehandling.

Annette Lee

Annette Lee

Tandlæge
Annette er uddannet tandlæge fra Københavns Tandlægeskole i 2005. Hun har arbejdet på en privat klinik i København fra 2005-2008. Efterfølgende på privat klinik i Haslev fra 2008-2015. Annette har været deltid på klinikken siden åbningen i 2011. Fra januar 2016 har hun været fuldtid på klinikken. Annette udfører alle former for almindeligt tandlægearbejde og står for en del af den daglige ledelse på klinikken.

Ina Stige Johansen

Ina Stige Johansen

Tandplejer
Ina er uddannet tandplejer på Skolen for klinikassistenter og Tandplejere i København i 2001. Ina har været på klinikken siden november 2020. Inas primære arbejde er forebyggelse i form af eftersyn, tandrensninger, parodontosebehandlinger og diagnostik.

Tina Jensen

Tina Jensen

Klinikassistent
Tina er uddannet klinikassistent i 2014. Tina har været på klinikken som elev siden 2012. Tina varetager både kliniske og administrative opgaver på klinikken.

Maria Voss Larsen

Maria Voss Larsen

Klinikassistent
Maria er uddannet klinikassistent i 2018. Maria har været på klinikken som elev siden 2016. Maria varetager både kliniske og administrative opgaver på klinikken.

Helle Hallas

Helle Hallas

Klinikassistent og administrator
Helle er uddannet klinikassistent i 2002 og har været ansat på klinikken siden August 2021. Helle varetager overvejende administrative opgaver men arbejder også på klinikken med alle former for tandbehandlinger.

5 gode råd til at undgå
Paradentose

01

Bakterier, er årsagen til paradentose. Derfor er god mundhygiejne det vigtigste våben i kampen mod sygdommen.

02

Paradentose starter altid som tandkødsbetændelse. Ømt, hævet, blødende eller rødt tandkød, kan derfor være et faretegn.

03

Er du ryger, bør du overveje at lægge tobakken på hylden, da rygning øger sandsynligheden for paradentose.

04

Paradentose kan være svært at opdage for det utrænede øje. Derfor er det en god idé at gå regelmæssigt til tandlægen.

05

Tandtråd og mellemrums- børster/stikker, er altid et godt supplement til den daglige tandbørstning.