Til tandlægekolleger

Kære kollega

Følgende kirurgiske indgreb tilbydes på klinikken:

*  Fjernelse af svært tilgængelige og/eller påbegyndte visdomstænder.

*  Rodresektioner på alle tandtyper i såvel over- som underkæbe med eller uden ortogradrodfyldning.

*  Excision af diverse ikke malignitetssuspekte tumorer og cyster af såvel odontogen som ikke odontogen karakter.

*  Diagnostik af oral medicinske lidelser.

*  Implantatindsættelse til understøttelse af enkelttandsprotetik, fast helprotetik og hybridprotetik.

*  Ossøse rekonstruktioner herunder lokale og større knoglegenopbygninger og sinusløft med knoglehøst fra amus mandibulae eller lokalt vha. osteotomer, trepan bor eller knoglehøvl.

*  Dentoalveolær kirurgi i narkose.

*  Fjernelse af tænder i øvrigt.

*  Denudering

*  Medicinsk og kirurgisk intervention over for odontogene infektioner.

*  Behandling af medicinsk kompromitterede patienter.

* Panorama røntgen samt 3D scanninger (på indikation)

Alle vores patienter behandles på et fagligt vidensbaseret grundlag – dvs. med baggrund i den videnskabelige litteratur. Patienten er i centrum og får en fair og god behandling.
Alle vores kirurgiske behandlinger foregår under fuld terilitet og varetages af kompetent kirurgisk uddannet personale. Endvidere giver vi gerne råd og vejledning mht. den protetiske del af implantatbehandlingen. Vi benytter Straumann og Astra implantater afhængig af den enkelte behandling.

Ovenstående er udfærdiget mhp. evt. modtagelse af henvisninger. Det skal understreges at henviste patienter naturligvis udelukkende behandles for det henviste og tilbagehenvises med venlig hilsen, tak for henvisningen, evt. histologisk beskrivelse og udførlig operationsbeskrivelse som epikrise. Endvidere skal det understreges at ingen patienter inden for 3 år efter henvisning kan modtage anden tandbehandling her på klinikken.
Dette for at undgå unødigt patientskifte. Skulle du være interesseret i at henvise patienter til os, vil vi imødese dette med glæde. Klik her for at udfylde henvisningsblanket.

Alle priser er afhængige af den enkelte patient, idet der ved større behandlinger kan gives rabat.
Alle implantatbehandlinger er inklusiv bedøvelser, røntgen og diverse kontroller.
Priser på anden dentoalveolær kirurgi er inklusiv diverse kontroller.

Klinikken ligger I Vedelsgade 7a, 4180 Sorø med gode forbindelser til bus og tog. Der er gode store parkeringsarealer foran hovedindgangen til klinikken.

Skulle der i henhold til ovenstående være ubesvarede spørgsmål, er du velkommen til at
kontakte os på tlf: 57 88 77 55.

5 gode råd til at undgå
Paradentose

01

Bakterier, er årsagen til paradentose. Derfor er god mundhygiejne det vigtigste våben i kampen mod sygdommen.

02

Paradentose starter altid som tandkødsbetændelse. Ømt, hævet, blødende eller rødt tandkød, kan derfor være et faretegn.

03

Er du ryger, bør du overveje at lægge tobakken på hylden, da rygning øger sandsynligheden for paradentose.

04

Paradentose kan være svært at opdage for det utrænede øje. Derfor er det en god idé at gå regelmæssigt til tandlægen.

05

Tandtråd og mellemrums- børster/stikker, er altid et godt supplement til den daglige tandbørstning.